Temafest

Sådan bryder du isen til festen

Det kan være en kende nervepirrende at skulle charmere sig ind på fremmede til en fest, men på den anden side; det er en fed følelse, man kan få ud af at lære nye mennesker at kende. Hvor er det bedste sted at møde nye mennesker? Til en fest selvfølgelig! Så hvordan bryder man egentlig isen?

Fang folks opmærksomhed

Der er mange måder man kan gøre det på, de forskellige måder kræver bare forskellige ting af én. Man kunne fyre et magitrick af. Man kunne begynde at tale om et helt vildt spændende emne. Man kan indtage dansegulvet. Det handler om at virke spændende og interessant. Du skal sælge dig selv! Via dine handlinger skal du signalere til folk, at du er en spændende person, som de vil kunne få noget godt ud af at kende.

Virk selvsikker

Hvad end du vælger at fyre den af på dansegulvet eller vælger at holde en mindre tale, så er det vigtigt at du virker selvsikker. Ingen gider snakke med en der ikke kan finde ord eller tale højt nok til at forstås. Og det gælder dobbelt på dansegulvet.

Man skal kunne danse, som om ingen ser på. Det er kun dig og musikken. Eller, sådan skal det i hvert fald se ud. Det kan godt være at man, indvendigt, skælver som en lille mus, men hvis man kan gemme det, så det ikke kan ses udvendigt, er man godt stillet. Hvis du ligner én der har det godt, vil folk gerne være med. De vil også gerne have det så godt som dig.

Erkend de andre

Man kan hurtigt komme til at tro at man er den eneste der er nervøs og ikke tør at snakke med andre. Dette er ikke sandt. Tværtimod er sandheden at alle er nervøse! Hvis det kan lade sig gøre, vælger folk oftest at opholde sig sammen med sine venner. De er alle en smule bange for fremmede. Jo snart man erkender dette, bliver det meget nemmere at snakke med fremmede. Man skal tænke på det, som at begge er i den samme båd og at gå rundt og frygte hinanden er fjollet.

Vær intelligent

Man kan også vælge en mere kreativ og ukonventionel vej. Man kunne for eksempel fyre en gåde af. Gåder har en imponerende effekt til at samle folk; alle får lige pludseligt et fælles mål. Hvis det er denne metode man vælger at bryde isen med, bør man ikke lægge ud med en alt for svær en. Bare en til at fange opmærksomheden. Men som sagt, har gåder en imponerende effekt til at samle mennesker, så hvis man kan fortsætte, eventuelt gradvist gøre gåderne sværere, kan man få samlet en mindre flok.

Igen handler det hele om at sælge sig selv. Her er gåder også gode. De får én til virke intelligent og klog, hvis man sådan bare kan sige dem uden hjælp. Det er også en god metode til at udskille sig fra andre. Alle kan lade som om de er selvsikre, ikke alle er intelligente!

Kommentarer lukket til Sådan bryder du isen til festen